Så er fryseren fyldt igen
54 boller blev det til igår. Emma fandt ved samme lejlighed ud af at mel smager godt. Jeg mener stadigvæk at det må være noget hun har fra sin mors side 
Emma sover uden ble nu, og når Nina bliver frisk igen så skal hun måske prøve at gå uden ble i dagplejen. Det går fint hjemme, men vi er meget spændt på hvad der sker når der skal leges med de andre børn.
Så er der varer i butikken
Jørn og jeg har brugt noget tid på at skaffe aftaler med leverandører og har fået en fin aftale med Walimex produkter. Deres totalt produktportfolie har vi adgang til. Det er meget spændende at prøve at køre en webbutik og vi glæder os meget til hvad der skal ske med den
Eller næsten da
Emma sover uden ble nu, og der er ikke sket nogen uheld endnu. Når det hele er på plads må vi se om hun skal droppe bleen hos Nina også.
Sofie sidder op og er begyndt at være bevidst om hvad hun kan lide og hvad hun ikke kan lide. Når de to tøser er i karbad sammen så er det Sofie der regerer og Emma der skælder hende ud fordi hun plasker for meget
Så er de næste 2½ måned planlagt. Det går hurtigt når man planlægger ture til venner og familie og samtidigt skal holde en dag hist og pist ledige til at rode med hus og forretning.
Lad os se om der dukker andet op
Vi håber at alle havde en god aften og kom godt ind i det nye år.
I år havde vi besluttet at holde det for os selv da Sofie ikke helt er stor nok til at undvære mor – men vi tager revanche næste år, bare rolig
Vi sad hjemme og forkælede os selv med mørbradbøffer af super mørt oksemøbrad, grillede grønne asparges, glaserede perleløg, rødvinssauce, pillede aspargeskartofler og en dejlig salat med oliven, feta, bønnespirer, og 3 forskellige friske salattyper. Til dessert fik vi is fra Ryå mejeri og i løbet af aftenen nød vi snacks som efter midnat blev til en osteanretning med kiks.
Klokken 12 nød vi (Anette drak ikke særligt meget) den champagne vi fik i gave fra Mette og Jan da vi blev gift. Vi drak skam også af de glas der fulgte med – og det smagte dejligt
Super dejligt aften hvor begge unger stort set slet ikke registrerede at vi selv og naboerne fyrede krudt af. Mille tog det også meget roligt.